Kulturstøtte eller klubstøtte?

Endnu en uddeling fra Statens Kunstfond har fundet sted.

Og endnu en gang tegner der sig et mønster, som er svært at ignorere:

Støtten går i høj grad til dem, der allerede er etablerede.

Et mønster, der gentager sig

En gennemgang af modtagere af både bibliotekspenge og arbejdslegater viser, at en række af landets mest etablerede forfattere igen modtager støtte, trods betydelige årlige indtægter fra bibliotekspenge.

Og husk at dette er et legat man skal søge aktivt selv. 

Listen fortsætter.

Det er værd at bemærke, at mange af disse forfattere samtidig må antages også at have indtægter fra royalties og øvrige aktiviteter..

En nødvendig debat

Dette er ikke en kritik af de enkelte forfattere.

Det er en kritik af prioriteringen.

Hvis målet er at sikre dansk litteraturs fremtid, er det relevant at diskutere:

• Hvordan midlerne fordeles
• Hvilken rolle nye forfattere spiller i systemet
• Om en større andel bør målrettes udvikling frem for etablering

Spørgsmålet står tilbage

Skal kulturstøtte primært belønne dem, der allerede er anerkendt –
eller investere i dem, der endnu ikke er det?

Det er en debat, der er nødvendig.

Og som bør tages åbent.

Hvad er formålet med arbejdslegater?

Arbejdslegater er i udgangspunktet tænkt som en støtte til at skabe arbejdsro og udvikling.

Men når støtten gentagne gange tildeles forfattere, der allerede har en stabil økonomisk base gennem bibliotekspenge og etableret position i branchen, rejser det et centralt spørgsmål:

Er støtten rettet mod udvikling – eller vedligeholdelse?

Perspektivet fra branchen

Hos GREENHOUSE By Novaïre arbejder vi dagligt med nye og spirende forfattere.

Forfattere, der:

• Har gennemført manuskripter
• Har gennemgået professionelle redaktionelle processer
• Har noget på hjerte og potentiale

Og som samtidig oplever gentagne afslag.

Ikke nødvendigvis på grund af manglende kvalitet – men manglende etableret navn.

En skævvridning i systemet

Når en væsentlig del af midlerne går til allerede etablerede forfattere, risikerer man:

• At begrænse tilgangen af nye stemmer
• At reducere diversiteten i litteraturen
• At skabe et system, hvor adgang bliver vigtigere end potentiale

Det kan i sidste ende føre til en mere lukket branche.